Hvis du tidligere har lavet kundetilfredshedsundersøgelser har du måske bemærket, at dine muligheder har været begrænsede. Enten kunne du vælge en industri-specifik standardundersøgelser med få muligheder for tilpasning eller en kundetilfredshedsundersøgelse lavet helt fra bunden.
Med HubSpots nye opdatering er det nu muligt at kombinere det bedste fra to verdener. Du kan nemlig indsamle feedback såsom CSAT/NPS sammen med dine egne undersøgelser.
Hvis du laver din egen undersøgelse helt fra bunden, kan du tilføje en række spørgsmålstyper - eksempelvis NPS eller CSAT. Når du tilføjer spørgsmålene, kan du også ændre i selve spørgsmålsteksten.
Du kan også tilføje flere spørgsmål, hvis det er nødvendigt.
Når en respondent besvarer et spørgsmål, dukker opfølgende spørgsmål op.
Selvom der er åbnet op for mere fleksibilitet i tilpasningen af kundetilfredshedsundersøgelser, er det dog ikke muligt både at tilføje CSAT og NPS- spørgsmål i den samme undersøgelse.
Denne nye feature er tilgængelig for alle, der har Service Hub Professional samt for kunder med HubSpot Enterprise.