Skip to content

Virksomhedsvideo: Gider du overhovedet trykke på play?

Det digitale publikum er trætte af reklamer. Og hvorfor mon? Måske er det, fordi de i 9 ud af 10 tilfælde både er dybt uoriginale, gennemskueligt fake og ualmindeligt forudsigelige. Det betyder ikke, at du ikke kan reklamere for dit firma eller for dit produkt med video. Men det betyder, at du skal tænke dig rigtigt godt om, inden du begynder på kommunikationen.

For hvad er det egentlig, du vil sige? Hvor lang tid skal du bruge på at sige det? Og hvordan kan du gøre det på en ærlig måde, så folk ikke føler krampagtig trang til at trykke på stopknappen igen efter få sekunder?

Video er et utroligt stærkt kommunikationsmiddel, men kun hvis man forstår at bruge det rigtigt.

Få virksomheder bruger video originalt og progressivt

Findes der noget mere forudsigeligt og grinagtigt end en 80'eragtig, tysk vaskepulverreklame præsenteret i skæv lipsync og højglans look? Næppe. Det skulle da lige være den ”moderne” og polerede virksomhedsvideo på lavbudget.

Video er vel nok det bedste værktøj, man overhovedet kan benytte sig af, når det kommer til moderne virksomhedskommunikation, men det forpligter. Og måske lige netop af den grund er der:

  1. Forbavsende få, der benytter sig af det, og prioriterer det.
  2. Forbavsende få, der forstår den påvirkning og den spredningseffekt en video kan have, hvis den går viral sejrsgang på tværs af de sociale medier.
  3. Forbavsende få, som kan finde på et originalt koncept.
  4. Forbavsende få, der indsér i tide, at de ikke kan gøre det ordentligt selv, også selvom de har den nyeste iPhone med højopløselig HD-teknologi. 


Der findes et fint udtryk på engelsk kaldet ”attention span”. Det handler om, hvor lang tid folk bliver hængende, før de mister interessen for noget. På video er attention span ultrakort. Du skal med andre ord fange dit publikums interesse inden for cirka ti sekunder. Yes, 10 sekunder! Det stiller store krav til denne levende form for kommunikation, og faldgruberne er mange.

Video handler om elegant formidling af kerneværdier

Som oftest halter en video, når den er er dårligt filmet og produceret. Men tit er den også dårligt fortalt. Det handler i bund og grund om at finde ind til sin virksomheds kerneværdier. Det handler om at fremstå ærlig, dedikeret, passioneret og ikke mindst en lille bitte smule kostbar.

Vi befinder os i en tid, hvor tilliden til de allestedsnærværende markedsføringskampagner er i bund. Samfundet er blevet McDonaldiseret til ukendelighed, og vi forsøger helt ubevidst at filtrere os igennem støjen i jagten på sandfærdighed og gennemskuelighed.

Opskriften på succes med video er i virkeligheden ganske simpel:

  1. Start stærkt
  2. Vær original
  3. Ram publikum på deres intellekt eller følelser
  4. Hold kommunikationen så kort som mulig
  5. Vær ærlig omkring dig selv og dit produkt


Guide til indholdsdistribution CTA